Pårørende

sammenhold

Som pårørende til en der ryger i fængsel, står man ofte med en masse spørgsmål og frustrationer.

Man kan have svært ved at få hjælp nogen steder, for selvom den pårørende bliver straffet lige så hårdt som den fængslede, så er systemet ikke indrettet til at tage hensyn til det. Som pårørende vil du derfor ofte blive mødt med svaret: Det kan/ må vi ikke udtale os om.

Det bedste man kan gøre som pårørende, er at prøve at leve sit liv videre så normalt som muligt.

Brug din energi på at få hverdagen til at fungere, og lad være med at bekymre dig om den indsatte. Han skal nok klare sig. Du er nød til først og fremmest at tænke på dig selv. Den fængslede vil tænke rigtig meget over hvordan du klarer dig, for når man er fængslet så er en af de største bekymringer, hvad man påfører andre af smerter og besværligheder, så for jeres begges skyld, så lad være med at overlæsse den fængslede med problemer, som han alligevel ikke kan løse i den situation. Du er groft sagt nød til at tænke for jer begge.

Anholdelsen

Når man bliver anholdt, så har politiet 24 timer til at fremstille en for en dommer. Den fængslede vil få en beskikket advokat. Advokaten er dit bindeled til den fængslede i første omgang. Alt efter hvor “flinke” politiet er, kan de oplyse dig om hvor den fængslede er. Politiet bruger nogen gange de pårørende som pression, så værd forberedt på at politiet måske ikke fortæller dig alt.
Hvad må man indlevere: Som udgangspunkt må man ikke indlevere andet end tøj og penge.

Besøgs & brevkontrol (B & B)

Det betyder at politiet skal overvære besøg og læse jeres brev korrespondance. I må ikke skrive om hvorfor han sidder i fængsel. Forvent at der kan gå over en uge før brevene når frem.

Udgifter

Den fængslede skal snakke med socialrådgiveren i fængslet om at hans del af huslejen betales af kommunen.

Skyldsfølelse

Som pårørende kan man opleve skyldsfølelse. Specielt hvis det er ens søn eller datter. Hvad har jeg gjort forkert, er ofte den tanke der melder sig. Det er helt normalt, men husk på at det ikke er din skyld, og det gavner ingen at du føler sådan. Måske har i problemer, men de problemer må i tage senere. Du bærer ikke ansvaret for at din søn eller datter er fængslet, og lige nu er det bedste at tænke mest på dig selv. Du kan ikke gøre hverken fra eller til på dette tidspunkt alligevel.

Netværk

Brug dit netværk og skam dig ikke over situationen. Brug også meget gerne netværkssiden på facebook til at finde andre i samme båd. I kan støtte hinanden, køre sammen, og hjælpe hinanden med de praktiske ting omkring det at have en pårørende i fængsel.

Efter dom

Når man har fået dom. Løslades man enten til senere afsoning, eller bliver sendt direkte i fængsel. Alt efter hvor lang dommen er. Sker dette i et åbent eller lukket fængsel. Fængslerne har forskellige regler omkring besøg. Kig på deres hjemmeside, eller ring til dem og hør nærmere.

Besøg

Når man skal på besøg i et fængsel, skal man have en besøgstilladelse. Det er den fængslede der skal sende den i de fleste tilfælde. Få steder kan man hente den på fængslets hjemmeside. Du vil herefter blive checket i kriminalregistert, og hvis du ikke har noget alvorligt der, så får du lov til at bestille en tid. Det kan være en grænseoverskridende oplevelse første gang som besøgende at træde ind i et fængsel, men husk på at du er gæst, og personalet behandler de fleste steder de pårørende godt. Det er forskelligt hvad du må have med som besøgende. Her er du igen nød til at spørge dem omkring reglerne. Få det bedste ud af besøget. Undlad at snakke om småproblemer, men nøjes med bare at være sammen den korte tid i har.

Hjælp til transport

Den fængslede kan søge socialrådgiveren i fængslet om hjælp til besøg en gang om måneden. De oplyser meget sjældent selv om dette, så værd opmærksom på at dette kan lade sig gøre.

Børn

Har du børn som skal med ind til besøg, så behøver du ikke være så nervøs for hvordan det vil påvirke dem. Børn oplever nye ting hver dag, og en tur i fængsel skræmmer dem ikke, hvis man lige forbereder dem lidt. Lav lege omkring det at de skal gå igennem en metaldetektor karm osv.